Hækleopskrifter,  Hæklerier,  Unkeldesign

UNKELDESIGNS UKENDTE


JEG HAR FÅET EN IDE! 😀

I denne tid, hvor fokus er på Corona og hvordan vi skal mindske smittespredning, har jeg oplevet at der er flere personligheder og profiler, der har lavet spændende tiltag, mens vi venter på at Danmark åbner helt op igen. Vi har set morgenfitness, regnbuer, sten osv.

Jeg selv, oplevede at min drøm blev sat på pause – at starte ud som fuldtids freelancer, med afholdelse af kurser og freelance opgaver for større og mindre virksomheder, med fokus på hhv. hækling og kreativitet. Det er sat på pause pt.

Så var det jeg tænkte – jeg skal da også lave noget sjov! Noget for mine følgere….. Men hvad skulle det være…. En konkurrence? Jooow, det kommer nok, men det var ikke lige det jeg havde i tankerne…. Hvad med en hæklet Corona? Nej, den er lavet flere gange nu. Hvad kunne det være…..?


LAD MIG PRÆSENTERE MIN IDÉ!:

UNKELDESIGNS UKENDTE

Hvad i alverden går det ud på?

Jeg er efterhånden blevet kendt for at afholde hemmelige CAL’s (crochet-a-long) hvert år i december, hvor man løbende får bidder af en opskrift, der ender med et resultatet omkring juleaften. Det der skal ske er lidt det samme, og så alligevel ikke……

For med Unkeldesigns Ukendte aner ikke engang jeg hvad resultatet er… Ja det er rigtigt…! Jeg har ikke forberedt en figur, jeg har ikke en idé, det hele er noget vi laver SAMMEN – HVER FOR SIG! <3

Bær over med mig – det er blevet strukket lynhurtigt sammen, jeg har ikke forberedt mig, så det er ikke sikkert alt fungerer – men vi prøver og ser! Jeg er i hvert fald spændt!


Information:

Jeg har her skriblet forløbet ned. Det kommer til at vare fra søndag d. 19. april til 7. maj. Der tages forbehold for løbende ændringer.

Materialer: Jeg gør brug af en hæklenål 2.5 mm og hækler i Scheepjes Catona, som er 100% merceriseret bomuld. Men du kan sagtens bruge andet garn, bare du bruger en hæklenål der passer til. Derudover tænker jeg at fyld, saks og nål bliver brugbart i samme omgang 😉


Den UKENDTE figur er i 5 dele med hækling, og 1 del med montering.

Hver søndag og onsdag vil der blive lavet en afsteming i Unkeldesigns Historie, hvor man kan stemme om farvevalg. Dvs. det er udelukkende jer der vælger hvilke farver, ud fra et farveudvalg, ved at afgive jeres stemme.

Der kan evt. også komme afstemninger om forskellige detaljer der ønskes.

Hver mandag og torsdag vil jeg live-streame (ca. 30 min) på både facebook og instagram (den ene med min telefon, og den anden med min iPad). Der skal I, der ser med, komme med foreslag til næste skridt i opskriften. Det kunne være forslag til hvordan delen skal startes, fx i magisk ring med 5, 6 eller 7 fm, eller omkring luftmaskerække. Det er op til jer. Og så fortsætter vi derfra.

Jeg kan selvfølgelig ikke tage imod alle forslag – det er jo praktisk talt umuligt. Jeg udvælger nogle tilfældige kommentarer med ønsker til opskriften. Men jeg håber at I har lyst til at være med alligevel. Første live-stream er mandag d. 20. april kl. 16.

Dele på skrift: Jeg vil ikke kunne nå at hækle delene færdige på live-stream, og derfor kommer der efter hver live-streaming et lille skriv af opskriften, som jeg vil dele på facebook og instagram.

Den 7. maj vil jeg lave en live-streaming bestånde af montering. Her vil jeg igen spørge jer om hvordan de forskellige dele skal monteres. Jeg vil desuden også her give små fif til hvordan jeg monterer, og hvad jeg mener ser pænest ud.

Der er ikke så mange regler. Ikke andet end at vi opfører os ordentligt, har det sjovt, og evt. hækler med. I er selvfølgelig også velkommen til at komme med spørgsmål løbende, og jeg skal forsøge at besvare dem 🙂

Opskriften vil efterfølgende være gratis, og komme til at ligge på bloggen.

Del dine billeder – og tag gerne Unkeldesign og evt. skriv #unkeldesignsukendte

Jeg er super spændt på hvordan det kommer til at gå og håber at I har lyst til at være med! Jeg synes det er et vildt projekt, som jeg håber bliver super sjovt!

Følg med på Facebook og Instagram hvor det hele kommer til at køre!

7 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *