Ikke-kategoriseret

Resultat af Unkeldesign Vinter CAL19


Tag godt imod den søde og blide Tjalfe Vintertrold! ❤️


Tjalfe Vintertrold nedstammer fra en gammel gammel slægt at danske skovtrolde, der under hekseforfølgelserne i det 17. århundrede, måtte flygte op til Norges store skove og bjergområder 🌲🌳
Der blev de taget godt imod af de norske vintertrolde, og blev budt ind som hvis de var af deres egen slægt.

Nu flere 100 år senere, valgte friske lille Tjalfe at rejse afsted til Danmark, for at undersøge om det i virkeligheden ikke var slut med al den ballade. Her stødte Tjalfe ind i mig og Unkeldesign, og fik lov til at flytte ind og bo sammen med alle Unkeldesigns skønne venner 💙💚

Hvor har det bare været en fantastisk tur – med dejlige billeder, konkurrencer og generelt godt humør! Det har været en god CAL!

I må nu vise jeres Tjalfe Vintertrold frem – øj jeg glæder mig til at se jeres resultater 🙂

Delene vil ligge på bloggen frem til d. 5. januar, som herefter vil blive erstattet af en samlet opskrift. Har du købt garnpakke hos Littlebugz.dk bliver der sendt en opskrift automatisk til dig, på den registrerede mail du angav ved bestillingen.


Den 27. December vil der blive udtrukket 3 tilfældige vindere af hovedpræmierne, blandt alle de der har købt garnpakke.

Til sidst vil Tjalfe, jeg og Littlebugz.dk ønske jer alle en rigtig glædelig jul! Vi håber du får en fantastisk dag og aften

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *