Anbefaling,  Hæklenåle,  Hæklerier

ANBEFALING:Top 3 – Hæklenåle

Som en del af den nye blog, vil jeg også en gang imellem komme med anbefalinger på de forskellige materialer til hækling, som jeg bruger. Både elementer jeg benytter mig af i hverdagen og til særlige projekter. Jeg vil både være ærlig og fair når jeg anbefaler et produkt.

Med tiden har jeg fundet ud af at, ligesom vi alle er forskellige, så hækler vi alle også forskelligt. Vi har forskellige hæklemetoder vi favoriserer og dermed også hvilke materialer vi arbejder i. Nogle elsker det ene mærke mere end det andet osv.

Som I kan se – så har brugt dem alle (læg mærke til slid)

Når det kommer til hæklenåle, så har jeg gennem min tid som hækler og amigurumi-nørd, afprøvet mange forskellige hæklenåle. Jeg har fundet ud af hvilke jeg ikke er så glade for og hvilke jeg elsker. Denne gang vil jeg tage et kig på de forskellige hæklenåle som jeg har gjort brug af igennem min tid som hækler, og jeg har dermed valgt at dele min Top-3 med jer.


3: Clover Amour

Hæklenålen som mange har haft i hænderne. Denne hæklenål har en skønt blødt og ergonomisk skaft, som ligger godt i hånden på mange. Dette gør at man kan hækle i længere tid ad gangen. Sættet kommer i 9 flotte farver, som kan hjælpe hækleren med at adskille størrelserne fra hinanden.

Når vi kommer til en garvet hæklers mening (ja her taler vi om mig) er denne hæklenål velegnet til både nybegyndere og øvede. Dog bemærkede jeg at hæklenålens hoved løsnede sig fra skaftet, sådan at man kunne fornemme at det bevægede sig inde i skaftet. Derudover formåede jeg også at slide hæklenålens skaft så meget, at der er kommet et hak i skaftet.

Så Clover Amour får en 3. plads for at være en rigtig god hæklenål med enkelte skønhedsfejl. Du kan læse mere og købe hæklenålene her.


2: Drops Pro Circus Aluminium

Denne hæklenål stødte jeg ind i ved et tilfælde. Jeg havde brug for en ny hæklenål, og den eneste jeg lige kunne få fat i (når man også var lidt speciel hvad angår hæklenåle) var denne. Jeg blev egentlig forholdvis hurtigt glad for hæklenålen. Denne hæklenåls flade skaft lå rigtig godt i min hånd og jeg kunne arbejde i længere tid af gangen, da skaftet også har en god længde. Drops Pro Circus Aluminium består også af forskellige farver, til hver størrelse, hvilket gør det nemt og overskueligt at finde den rette nål.

Med tiden fandt jeg dog ud af at overfladen på skaftet skallede let af. Det var som om man hurtigt sled overfladebehandlingen af. Det ødelagde fornøjelsen med hæklingen let, men ellers var jeg rigtig godt tilfreds. Denne nål var favoritten, inden jeg afprøvede 1. pladsen.

Derfor får Drops Pro Circus Aluminium en 2. plads. Det er en rigtig god hæklenål, og til en rigtig god pris! Du kan læse mere om Drops Pro Circus Aluminium og købe et sæt her.


1: Clover Soft Touch

Tadaaaaaa! Ja man skulle ikke tro det, men 1. pladsen går til mine elskede Clover Soft Touch. Den er både elsket og hadet af mange hæklere. Jeg har snakket med andre hæklebloggere, som ikke mener det samme, men dette er min helt ærlige mening og anbefaling!

Clover Soft Touch skaft er lavet i hårdere plast end de to førnævnte, men skaftet er dog fladt formet og ergonomisk korrekt, hvilket gør at den ligger virkelig godt i hånden. Aluminums hovedet er meget stærkt, og bøjer derfor ikke nemt, og samlet vejer hæklenålen stort set ingen ting, hvilket gør hæklerierne lette som en leg. Jeg er vild med dem og dette er helt klart min favorit blandt hæklenåle. Siden jeg begyndte at bruge disse, har jeg heller ikke haft de store “hækleskader”, hvilket blot fortæller mig at jeg har fundet den rette for mig.

Derfor får Clover Soft Touch min største anbefalinger og 1. pladsen i min Top-3 ! Du kan købe dit helt eget Clover Soft Touch sæt lige her


Se disse og et større udvalg af hæklenåle hos Rito.dk



Reklame. Indlægget indeholder affilerede links der er med til at betale for vedligeholdelse af bloggen samt sikre gratisopskrifter

3 kommentarer

  • Line

    Jeg elsker også Clover Soft Touch – de er klart mine favoritter og jeg har næsten en i hver størrelse 😊
    Jeg har med tiden oplevet at lige så stor forskel der er på favorit-hæklenålen, er der i hvordan man holder på nålen. Jeg holder selv, som et underhånds-greb (som jeg vil holde en ske til at spise suppe), hvor andre holder med et overhånds-greb. Hvordan gør du? 😊

  • Anita

    Min favorit er clover amour, da clover soft touch er “for tynd”, jeg får ondt/krampe i fingrene af at bruge den.

Skriv et svar til Pernille Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *